Turist i eget land – Smukke Ærø

Turist i eget landLeave a Comment on Turist i eget land – Smukke Ærø

Turist i eget land – Smukke Ærø

Vidste du der ligger en masse skjulte perler i det sydfynske øhav?
En af de perler besøgte jeg for en uges tid siden, og den perle var Ærø.

Vi bor i Randers, og besluttede os for at sejle fra Faaborg. Færgen kostede kun 150kr for to studerende og vi var på gå ben. Og bonus info er færgen gratis for gående til og med d. 8 August! Afsted med dig 🙂

Vi var afsted sammen med et hold venner, og havde et helt program planlagt til de 4 dage vi havde på øen.

Vi havde alle 3 overnatninger på Marstal Camping. Vi overnattede i en komforthytte, som indeholder sengepladser til 6 personer, og har bad og toilet i hytten. Jeg vil dog anbefale at man er maks 4 voksne i hytten, da pladsen ellers bliver for trang 🙂

I hytten var der et soveværelse, og så var der en hems man kunne sove på. Derudover var der en sovesofa i “stuen”/opholdsrummet.

Men se lige en udsigt. Det var helt vidunderligt at vågne op, og se ud på vandet.

Vi havde en hytte der lå på første række, og der var ikke længere end 100m ned til vandet.

Første dag vi havde på øen, gik ud på at se lidt af øen, inden vi til aften skulle hen til et glamping sted, og spise stenovnspizza og nyde en aften i vildmarksbad og sauna.

Dag 1

Vi kom blandt andet forbi Sæbygaard, hvor der findes forskellige små museér og hvis man spørger pænt kan man få lov til at prøve bueskydning af.

Derefter tog vi ud fordi klinten Voderup Klint. Stedet minder meget om en lille udgave af Bulbjerg (hvis du kender dette)
Det er klart et besøg værd, med en smuk udsigt, og barsk vand.

Senere på aften, efter indtjekning i vores hytte og en kold Ærø øl på terassen, gik turen til Ærø kajak og sup også kaldet Teglværkspladsen.

Her skulle vi nyde en rigtig lækker stenovnspizza, og nyde nogle dejlige timer i et dejlig varmt vildmarksbad.

Stedet har nogle rigtig fede glamping telte, og et rigtig hyggeligt ude køkken. Her kan man virkelig få lov til at nyde camping livet, på en rigtig lækker og luksus måde.

Dag 2

Dagen efter havde vi en masse hyggelige by vandring, og natur vandring planlagt. Vi havde dog helt forfærdeligt vejr. Det regnede og blæste rigtig meget. Så det blev kun til et lille smut ind forbi byen for at få en is.
Derudover var der selvfølgelig også tid til og lyst til et dyb i de høje bølger. Det er virkelig noget der sætter gang i kroppen, og det gør at man kan mærke, at man lever. Det er skønt 🙂

Dag 3

På tredje dagen skulle vi en tur ud og cykle på rute 91. På denne rute mellem Søby og Marstal havde vi fornøjelsen af at cykle hele vejen langs sydsiden af øen med vue over den åbne Østersø. Ruten på 30,5 km er forholdsvis flad, og den bringer en forbi noget af Ærøs smukkeste natur.

Under vores cykeltur, cyklede vi også forbi de populære strandhuse der ligger ved Ærøskøbings Havn. De er alle i forskellige farver, og størrelse og er rigtig charmerende.

Senere samme dag tog vi på stranden. Her lavede vi hotdogs over trangia, og tog en tur ud på Sup. Det var min aller første gang på sup, og det var skide sjovt. Det er helt klart noget jeg vil anbefale alle at prøve. Man får virkelig sat ens balance på prøve, og det er en helt anden måde at være på vandet på.

Derefter tog vi hjem til vores hytte og spiste aftensmad, imens vi ventede på at klokken skulle blive 20.
Vi havde nemlig besluttet at vi ville sejle kajak til solnedgangen. Det havde i løbet af dagen været skiftende overskyet og solrigt, og vi håbede derfor på en smuk solnedgang. Og det fik vi.

Og mine sidste ord i det her blogindlæg og til vores tur til Ærø.
Tag afsted, og nyd den smukke natur. Danmark kan så meget.

Tak fordi du læste med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top