Om os

ZENIA MALTHA

Mit navn er Zenia Maltha. Jeg er natur og friluftsnørd med stort N. Efter en opvækst på landet og i naturen, holder jeg ufatteligt meget af at vandre, lave mad over bål og overnatte ude. Da jeg startede med at være meget udenfor, skulle jeg prøve en masse ting af – en masse ting jeg så andre folk synes var fedt at lave. Det tog mig tid at finde min plads og balancen i naturen. Jeg havde store forventninger til hvad jeg synes var fedt, og det ødelagde alle mine ture. Nu er jeg bare ude når jeg er ude. Og det er DET der er fedt for mig. Lige så meget som jeg elsker rolige ture i skoven, elsker jeg også action. En tid i militæret og utallige backpacker rejser har vist mig at jeg trives ufatteligt godt når jeg har mit liv pakket i tasken og bare tager afsted. Om det er hængekøjen eller teltet der er slået op er ikke relevant. Bare det er i et smukt område hvor naturen kan få lov til at tale til mig.

BETTINA BØJSTRUP

Bettina Bøjstrup - Van life og turist i eget land

Mit navn er Bettina Bøjstrup. Jeg er en eventyrlysten kvinde, som er vild med friluftslivet, og dyrker det ret meget. Jeg er vild med at opholde mig i naturen, hvad enten om det er på vandreture eller kajakture. Jeg er vild med det primitive liv, hvor alt er pakket ned i en rygsæk, og overnatningen foregår i telt, shelter eller under åben himmel. I naturen er der ingenting jeg skal tænke på. Jeg kan glemme hverdagens stres for en stund, det eneste jeg skal tage stilling til, er hvor jeg vil slå lejr, og hvornår jeg er sulten. Jeg får en følelse af bare at være i nuet – og det er fantastisk! 😊  Jeg må også erkende at i dårligt vejr, er det ikke altid sagen at skulle slå et telt op, så jeg har gjort det primitive liv lidt mere luksuriøs ved at købe en gammel van med min kæreste. Det har resulteret i virkelig mange roadtrips! Både i ind og udland. Her er det kun vejene som sætter begrænsninger.

Vi glæder os til at tage jer læsere med rundt i vores univers og på vores eventyr hvad enten om det er vandreture, kajakture, roadtrips og overnatning i det fri – både ind og udland. Måske vores simple liv kan smitte af på dig og inspirere dig ud.
Back To Top