I sidste indlæg fik vi snakket om de overordnede planer til turen. Hvor vi skal hen, hvor vi skal sove og hvordan vi skal komme rundt. I dette indlæg vil jeg gå mere i dybden med hvad vi fx. skal spise på turen.
Jeg vil starte med at snakke lidt omkring maden på turen. Norges priser i forhold til mad er jo i din høje ende…. kan man vidst roligt sige. Så for at spare lidt og holde budgettet lavt tager vi alt mad med hjemmefra. Efter som der ikke er strøm i hytten og kun brændeovn (som jo egenligt er vigtigst hvis du spørger mig) skal det være noget nemt mad.
Normalt er vi jo begge vildt glade for at lave mad over bål og på trangia, men når vi ikke er køleskab og kan opbevare nogle friske råvare udover grønsager og den slags som ikke behøver at komme på køl, kører vi altså fuld dryfood, og en masse masse snacks!
Jeg er klar over at der er kæmpe stor forskel på dryfood, og det er meget individuelt hvad folk bedst kan lide. Min favorit er RealTurMat. Der vil i et andet indlæg komme anmeldelser af de forskellige mærker og brands.
Så den kommer altså til at lyde på havregryn med tørrede bær og honning til morgenmad, RealTurMat til frokost og til aftensmad. For at gøre det lidt ekstra lækkert har vi en masse blandet snacks med.
Mine favorit snacks kommer helt sikkert fra Kimber Foods som både laver nogle små anrette poser med blandet slags nødder og en masse lækker thé. Både varm/kold icetea og alm thé. De er altså værd at tjekke ud hvis du skal på vandretur, kaffe tur eller ja som her… en tur til Norge og har brug for noget som giver dig energi.
Det er jo altså sindsygt vigtigt at man igennem sådan nogle dage hvor man er meget på og skal ud på fjellski får noget energi inden bords. Normalt drikker jeg ikke noget der er kcal i, så jeg nøjes altid med sukkerfri saftevand og pepsi max hvis jeg da ikke drikker vand.
Men her er det vigtigt at der også er nogle kcal i det man drikker for at kunne holde energiniveauet oppe. Her har Kimber Foods nogle Icetea og matcha latte som man kan ty til. Og så er det jo også lækkert med lidt varmt at drikke når der er koldt og sne. Vidste du godt at Kimber Foods kommer i Netto i næste uge med noget af deres lækre thé? Nu kan du jo kende deres logo, når du går rundt i netto og handler. Yeay 🙂
Udover de ovennævnte ting har vi også investeret i et……. STØBEJERNS VAFFELJERN! Hold nu k**t jeg glæder mig til at prøve det af! Det kan både bruges over bål, men også oven på brændeovnen eller ja, direkte ind i brændeovnen. Det bliver jo bare maks lækkert!
Jeg har aldrig haft et vaffeljern ud af støbejern før, men jeg er sikker på at det kommer til at blive brugt rigtig meget. Både på turen og når vi kommer hjem igen. Det er jo ikke kun dessert vafler der kan laves, men også fx. med spinat og andet godt i, så man nogle gange kan holde det lidt sundere og på denne både bruge det til et alm. måltid. Men alt det vil jeg prøve af når jeg kommer hjem igen!
Så tænker du nok…. jamen hvordan vil i både tage mel, æg og mælk med på turen når du lige har skrevet at der ikke er noget køleskab?
Det SKAL ikke altid være så udviklet, eller besværligt. Vi har simpelthen bare købt en masse af de der ryst-selv pakker. Vupti så er der vaffeldej! Så tager vi bare lige lidt marmelade og honning har vi jo med i forvejen fra morgenmaden. Win Win.
Det bliver da bare mums!