Turist i eget land – Alpacas of Fredly

Alpaka
Turist i eget land UncategorizedLeave a Comment on Turist i eget land – Alpacas of Fredly

Turist i eget land – Alpacas of Fredly

Alpakaen er et dyr, som man ofte forbinder med Sydamerikanske lande, men det er også muligt at møde de søde lodne dyr på farme herhjemme i Danmark. Jeg har besøgt Alpacas of Fredly, en Alpaka farm beliggende i Nordjylland.

Alpaka farmen er eget af parret Lise og Martin. De er et par som brænder for deres dyr. På farmen har de lige nu omkring 40 Alpakaer, som bidrager til en stor uldproduktion. Alpaka uld er blødt og allergi venligt, men udover uldproduktionen bruger parret – især Lise, dyrene til at gøre danskere klogere på dyrene. Det gør hun blandt andet ved at invitere hjem på gården, eller tage interesserede gæster med på Walk’n’Talk med de skønne dyr.

Jeg har selv været med på en Walk’n’Talk – og hold nu op, det var en god, anerledes og unik oplevelse. Turen har en varighed på ca. 1,30 time og er ca. 2 km lang. Turen foregår primært i Dronninglund, hvis andet ikke er aftalt. På turen får du din egen alpaka at gå med, og du vil opleve undervejs hvordan dens personlighed er, og hvordan den vil lære dig at kende. Inden turen starter gives der en grundigt introduktion, hvor man bliver klogere på dyrene. Og man bliver klogere på hvordan en god relation til dyret skabes. Lise giver information om dyrene med en kæmpe passion. Det skinner igennem at Lise kun ønsker det bedste for sine dyr, og holder af hver og én af sine Alpakaer.

Jeg lærte blandt andet at alpakaer er nogle utrolige rolige, venlige og nysgerrige dyr, som bidrager til at man selv bliver helt afslappet og afstresset. Turen foregår i dyrets tempo og man lægger mærke til alt det dyret gør undervejs, på den måde kommer man helt ned i gear, og glemmer alt det som stresser for en stund

Alpaka

Min gå makker hedder Royal Chase, og se nu lige hvor sød han er.

De to andre er Pluto og Peron – og de er mindst lige så søde 🙂

Er du vild med frisk luft, vandreture samt er du en rigtig dyreelsker og har du en drøm om at blive klogere på hvad Alpaka er for et dyr, kan det være at Walk’n’Talk med en Alpaka er noget for dig. Alpakerne går i alt slags vejr, og er en fantastisk aktivitet både for børn og voksne.

Se mere om hvordan du booker en Walk’n’Talk hos Alpacas of Fredly ved at trykke her

Mangler du mere inspiration til hvad du kan lave under corona nedlukningen, kan du finde inspiration ved at trykke her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top