Turist i eget land – North Shore Surf i Løkken

Turist i eget landLeave a Comment on Turist i eget land – North Shore Surf i Løkken

Turist i eget land – North Shore Surf i Løkken

Løkken er kendt og elsket for sine fine badestrande, den friske luft, havet og klitterne, og kan du lide at surfe eller overvejer at prøve det, eller er du vild med vinterbad og efterfølgende sauna? Så er Løkken virkelig et besøg værd. North Shore Surf i Løkken tilbyder nemlig surf kurser for både børn og voksne. Det er også muligt at komme helt ned i gear i deres Outdoor wellness, som består af vildmarksbad og sauna.

Jeg har selv besøgt North Shore Surf. Jeg har ikke surfet, men det skal jeg helt sikkert prøve en gang – når det bliver lidt varmere i vejret! Til gengæld har jeg prøvet deres Outdoor wellness. Dvs. et dyp i Vesterhavet efterfulgt af en tur i en fantastisk, hyggelig sauna. Fra saunaen er det muligt at kigge ud på gamle charmerende fiskekuttere, stranden og der er næsten garanti for at se på nogle som surfer rundt i bølgerne. Det er muligt at få en plads i saunaen for 50 kr. man kan også leje hele saunaen, hvis man er en flok der skal afsted.

Du kan se meget mere om hvordan du booker en plads i saunaen hos North Shore Surf ved at trykke her

Efter et dyp i Vesterhavet og et besøg i saunaen, er det muligt at gå op til Løkken centrum og udforske diverse butikker. Det er hyggeligt at gå i de små gader i Løkken, i alle gaderne ligger der sand, som med blæsten kommer op i byen. Da jeg besøgte North Shore Surf sluttede jeg dagen af på den hyggelige restaurant HAVS, og fik, efter min mening, Nordjyllands bedste stjerneskud og et friskt glas hvidvin. HAVS er ikke kun en restaurant, det er også en café/bar som byder på forskellige øl, for eksempel fås der delikate øl fra Løkkens Bryghus, lokal ristet kaffe og danske drikkevare samt vine til enhver smag og pris. HAVS er også en Surf Shop hvor de forhandler et stort udvalg af surfboards og våddragter. Det er også muligt at købe interiør til huset og økologiske hudpleje produkter.

Alt i alt er HAVS et skønt sted, med en god atmosfære, et rart personale – et sted jeg helt bestemt vil besøge igen, og som får min største anbefaling. Læs mere om HAVS ved at trykke her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top