Roadtrip i Schweiz

Schweiz1 kommentar til Roadtrip i Schweiz

Roadtrip i Schweiz

Vores oplevelse af Schweiz er, at det ikke er et vildt vanlife venligt land. De har ikke parkeringspladser hvor det er lovligt at sove i sin autocamper. I hvertfald ikke i det område hvor vi opholdt os. Derfor sov vi på Campingplads de tre nætter hvor vi sov i Schweiz.  Hvilket også var ok, så havde vi adgang til rene toilletter, bad og vi havde mulighed for at vaske tøj. Vi var i området ved Interlaken. Et virkelig smukt område, med flotte søer og imponerende bjerge    

Interlaken: En by i Schweiz, som ligger i det centrale Schweiz midt i Alperne. Interlaken ligger mellem søerne Brienzersee mod øst og Thunersee mod vest.  Der er så mange ting at opleve i Interlaken. Der er så mange bjerge der kan bestiges, så mange vandreture at gå, og det er smukt uanset hvor du kigger hen.  Mange af bjergene ved Interlaken er ikke til at bestige uden klatre udstyr, men det er muligt at komme til toppen med lifte. Det betyder også at du sagtens kan komme på toppen af de højeste bjerge, selv hvis du er i dårlig form. Det betyder så også at området er meget turistet. Men det ændre ikke på den smukke udsigt der er oppe fra nogle af bjergene.

Harder Kulm: Et bjerg der er 1,322 m over havets overflade. Det var muligt at gå hele vejen til toppen, det var dog også muligt at tage en lift op. E og jeg valgte at gå, på vej op mødte vi kun få som også havde valgt at tage gåturen op. Da vi endelig kom op på toppen, så vrimlede det med mennesker, som havde taget liften op. Det var lidt specielt og stå der vores sit svedige tøj, fordi vi havde kæmpet os op ad bjerget, ved siden af kvinder i fine kjoler og mænd i skjorter. Vi er enige om at udsigten fra Toppen var fantastik smuk, men det ødelagde lidt den autentiske stemning, at stedet var proppet med turister som havde taget en lift op.

Lake Oeschinensee: Oeschinen-søen er en sø i Berner Oberland, Schweiz, 4 kilometer øst for Kandersteg i Oeschinen-dalen. Det er en hård men overkommelig vandretur ud op til søen, det tager ca. 2 timer at vandre op til søen fra Kandersteg. Men igen, er det muligt at tage lifte noget af ruten. Det er den smukkeste sø! På vej ud til søen, går der både geder og køer frit rundt. Det er også muligt at bade i søen. Leje en lille ro båd kan man også.

Første dag vi vandrede op til søen, var udsigten ikke særlig god. Vi kunne ikke engang se, at der var en sø. Der var så tåget, at vi ikke kunne se en meter frem. Nedestående billede viser meget godt hvordan det var. Derfor er det altså vigtigt altid at tjekke vejrudsigten! Vi forsøgte igen dagen efter. Der var skyfrit og fuld sol, de bedste betingelser for at man rigtig kan se de smukke omgivelserne!

Aare Gorge: En kløft nær Meiringen i Berner Oberland, Schweiz. Gennem kløften løber floden Aare på dens vej fra Grimsel-passet til Brienzer-søen. Kløften er ca. 1.6 km lang. Vi afsatte 3 timer til at gå i kløften. Virkelig et imponerende sted!

Er der noget med specifik du gerne vil vide fra vores tur til Schweiz, så skriv gerne en kommentar!

One thought on “Roadtrip i Schweiz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top