Turist i eget land – Slettestrand Fericenter

Turist i eget landLeave a Comment on Turist i eget land – Slettestrand Fericenter

Turist i eget land – Slettestrand Fericenter

Er du til storm, stilhed og rå natur? Og er du samtidig glad for at cykle på mountainbike, så er Slettestrand feriecenter et besøg værd. Feriecenteret ligger i fantastiske omgivelser i Slettestrand.

Feriecenteret ligger i Slettestrand som er et tidligere fiskeleje beliggende i Jammerbugten. Det er et område med den smukkeste og mest varierende natur som Danmark har at byde på, her kan du både finde marker, skove og strand. Slettestrand feriecenter ligger ca. 200 m. fra Vesterhavet. På feriecenteret kan du bo i ferielejligheder eller feriehuse med plads op til 15 personer. Alle er velkomne i centeret. Sidder du i kørestol er der fuld tilgængelighed, og der er loftlift i flere af lejlighederne.

Feriecenteret Slettestrand tilbyder ud over mountainbike en god blanding af andre aktiviteter som foreksempel Yoga på stranden, ridning, stenslibning og hestevognstur med kaffe og kage. Det er også muligt at slappe af i deres varmtvandbassin og få varmen i deres sauna. Efter en dag med aktiviteter kan der også hænges ud i pejsestuen. Restauranten står hver dag klar med frisk fisk og hjemmelavet mad lavet med omtanke for dyrevelfærd og miljøet.

Zenia og jeg har begge besøgt feriecenteret, og vi var vilde med det! Det var første gang, at vi skulle prøve kræfter af med mountainbike, men vi var i trygge hænder. Centeret tilbyder nemlig mountainbike ture med instruktør hvilket betyder, at man som nybegynder er i trygge hænder – man bliver godt klædt på til at bevæge sig ud på stierne. Vi var ude på en solnedgangs tur, hvor vi først cyklede rundt på stierne i skoven, og sluttede af på stranden med en kold øl og en is – Perfekt afslutning på en aktiv dag.

Feriecenteret er familiejet af familien Kronborg. Familien lægger stor vægt på at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære. Noget som jeg synes lykkedes 100 % . Vi blev mødt med venlighed og smil af alt personale.

Du kan læse meget mere om Slettestrand Feriecenter her

Stedet får en stor anbefaling herfra.

Alle billeder i dette indlæg er taget af Daniel Villadsen (Instagram: Dvphoto.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top