I sommers var min kæreste og jeg på kajakferie i Kroatien. Ferien var booket igennem www.Opdagverden.dk. Det var en guidet tur. Vi var i alt 9 afsted. Det var en tur på 5 dage, så kajakkerne var pakket med telt, sovepose, liggeunderlag osv. Vi overnattede de smukkeste steder, på de smukkeste små øer i Adriaterhavet. Kunne du overveje en kajakferie, så kommer der her 7 gode råd til at få den bedste kajakferie!
- Ipp2 kursus: På et Ipp2 kajakkursus lærer du kajakken at kende, lave selv – og makker redninger. For at være medlem af en kajakklub I Danmark, er det et krav at have et Ipp2 kursus. For at booke kajakferie igennem www.opdagverden.dk er det dog ikke et krav at have bestået et Ipp2 kursus.
- Undersøg området: Går din kajaktur til et nyt område, så undersøg det område du skal sejle i. Hvad skal du være opmærksom på, hvilken rute skal du sejle, hvor er der størst oplevelses værdi osv.
- Tjek vejrudsigten: Tjek altid vejrudsigten inden du skal ud. Det er vigtigt at aflæse vejr, vind, bølgehøjde og strømforhold. Lad vær med at tage ud i vind og vejr som overstiger dine evner!
- Kend dine egne begrænsninger: Din sunde fornuft er din bedste rettesnor, når du skal på vandet. Anerkend dine svagheder og styrker. En dumhed til søs kan koste dyrt. Så spørg dig selv: Hvordan er min form? Er jeg en god svømmer? Kan jeg svømme ind til kysten hvis alt går galt? Kan jeg komme op i kajakken, hvis jeg falder i? Er mit niveau egnet i forhold til den planlagte tur?
- Kend din kajak: Sørg for at ro i en kajak som passer til din højde og drøjde. Der er ikke noget værre end at sidde i en kajak, hvor man sidder og får kramper, fordi kajakken ikke er korrekt størrelse. Dette er især vigtigt hvis det er længere kajakture.
- Pak din kajak fornuftigt: Pakning af kajak er en sag i sig selv. De tungeste ting skal ligge tættest på cockpittet, og de lette ting ud i stævnene. Og det allervigtigste er at pakke vandtæt! Der er ikke noget værre end en våd sovepose…
- Afstem forventinger: Skal I flere afsted, så snak sammen inden, find ud af hvordan jeres niveau er i forhold til hinanden. Tal evt om: Hvad er tempoet? Hvor langt skal der roes pr. dag? Hvor ofte skal der holdes pause? Hvem har hvilket ansvar? Hvem er turleder? osv.Synes du jeg har glemt noget, for at sikre sig at det bliver en god tur på vandet, så skriv gerne en kommentar 🙂 Synes det er super fedt, hvis jeg kan inspirere dig til at komme på vandet i en kajak! Forresten, så arrangerer www.opdagverden.dk ikke kun kajakture i Kroatien, de arrangere kajakture mange steder i verden. Tjek det ud! Tak fordi du læste med 🙂