Hvilke biler må ombygges til beboelse?

beboelse
Van life VW t313 kommentarer til Hvilke biler må ombygges til beboelse?

Hvilke biler må ombygges til beboelse?

Drømmer du om at starte dit eget vanlife, og tænker du at det nemmeste og billigste vil være at ombygge en varevogn på gule plader? eller evt. ombygge en bil indregistreret som bus? så er det en god idé at læse dette blogindlæg. I dette blogindlæg vil jeg nemlig gøre dig klogere på hvilke biler du må indrette til beboelse, og hvordan bilen skal være registeret.

Blogindlægget er skrevet på baggrund af den gældende lovgivning inden for området, som findes på https://www.motorst.dk/ (Motorstyrelsen)

Papegøjeplader og gule plader

Papegøjeplader er en dansk betegnelse for nummerplader med mere end én baggrundsfarve. Det er en mellemting mellem hvide nummerplader og gule nummerplader. En bil registreret med gule nummer plader er udelukkende til erhvervskørsel. Det er også et krav at der skal stå virksomhedsnavn og CVR-nummer på siden af en bil der er registreret med gule nummerplader.  En bil indregistreret med hvide nummerplader (personbil) er udelukkende til privatkørsel. En bil med papegøjeplader, kan du både anvende til privatkørsel og erhvervskørsel.

Biler med gule nummerplader eller papegøjeplader må du ikke fastmontere noget i, som ikke er arbejdsrelateret, bilen må kun være indrettet til godstransport, og til opbevaring af værktøj eller andet arbejdsrelateret, dvs. at du ikke må fastmontere campingindretning/seng/vask/skabe osv. i en bil med gule – eller papegøjeplader. Hvis du om registrerer bilen til en autocamper eller personbil, er det dog lovligt at montere campingindretning i bilen. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle varebiler, som kan godkendes til hvide plader. Inden du kaster dig ud i en større renovering af din varebil på gule plader eller papegøjeplader, er et godt råd at forhøre dig ved motorstyrelsen og få råd og vejledning. Det vil være ærgerligt hvis du står med en fin ombygget bil, som du aldrig vil kunne køre i, fordi den står registreret forkert.

For at registrere din varebil til autocamper eller personbil, skal du betale en afgift, beløbet på den afgift svinger alt efter hvordan bilen før var registreret.  Du kan bede om et bindende svar fra Skat på registreringsafgiften. Et bindende svar fra skat koster 400,- og der er en svartid på ca. 3 måneder.   

Autocamper

Er din bil registreret som autocamper skal den altid være indrettet til beboelse, dvs. du altid skal have mindst 2 sovepladser i bilen, fastmonteret køkken i form af koge/gas blus, køkkenvask, gasflaske, rent vands – og spildevandstank samt bord. Det er altså ikke tilladt at afmontere campingindretningen og indsætte bagsæder i stedet for campingindretningen.

Personbil

Er din bil registreret som personbil har du masser af frihed. I en personbil har du næsten frie tøjler til at ombygge din bil som du har lyst til.  Du må dog kun have det antal sæder i bilen, som den er godkendt til. Ombygningen skal dog kunne godkendes af synshallen. Et godt råd er at forhøre dig ved din synshal, inden du starter ombygningen af din van.  

Bus

En bus er en stor personbil, der er konstrueret og indrettet til at transportere mere end 9 personer, føreren indbefattet. Bussen skal have et antal passagersæder, der svarer til køretøjet, og må ikke være indrettet til andet formål end personbefordring. Er din bil indregistreret som en bus, betyder det at du ikke må montere campingindretning i.

Husk at hav styr på disse regler inden du starter ombygning af din bil, og indretter den til beboelse, du risikere en stor bøde, hvis skat opdager at du kører rundt i noget som ikke er lovligt. Det er ikke værd at tage chancen, da en bøde sagtens kan løbe op i 150.000 kr.

Min egen Volkswagen T3 er registreret som personbil, og var registreret sådan da min kæreste og jeg købte den.
Min Volkswagen Syncro T3 købte vi registeret på som en varebil på gule plader, den har vi dog fået om registreret til en personbil, således at vi også har mulighed for at bygge den om. Vi har valgt at registrerer bilerne som personbiler, da det giver os den største frihed, vi kan køre med fastmonteret campingindretning, eller sætte sæder omme bag i, valget er vores, og begge dele er lovligt.

Jeg håber dette blogindlæg kunne gøre dig lidt klogere på hvilke biler der må ombygges til beboelse 🙂

13 thoughts on “Hvilke biler må ombygges til beboelse?

  1. Hej Bettina
    Tak for din fine blog. Jeg overvejer meget at købe en varevogn på guleplader, omregistrere den og lave den om til en camper. Jeg har dog svært ved at gennemskue både pris og proces i den sammenhæng. Ved du, om 30%/60% reglen skal forstås sådan, at en bil der koster 100.000 brugt med gule plader (og derfor allerede har betalt de 30% for erhverv), så koster yderligere 30% af prisen (dvs. ca. 30.000 ekstra) i omregistrering til camper? Og i så fald langt mere til at blive en personbil?

    Og hvordan forholdt du dig til den usikkerhed i pris, som det ‘bindende svar’ tog i tid at få (3 måneder). Får man et overslag på, hvad afgiften ca. bliver til at starte med?

    Dbh Emil

    1. Hej Emil
      Tak for dine søde ord og tak fordi du læser med 🙂
      Jeg vil til hver en tid anbefale at kontakte motorstyrelsen og skat.dk – De kan give dig et præcist svar på hvad omregistreringen vil koste dig. Der findes desværre ingen fast pris. Prisen afhænger af markedsprisen på tilsvarende biler som er på markedet, på det tidspunkt du ansøger om et bindende svar fra skat.

  2. Hej
    Super god info her, tak!
    Er dog stadig lidt i tvivl… hvis jeg fx. køber en brugt mercedes sprinter som er indregistreret som bus (til 20personer, lang model 519 :))
    – er det så generelt mulig at omregistrere den som camper?

    1. Hej.
      Mit udmiddelbare bud er ja, det vil være muligt.
      Mit bedste råd er at bede om et bindende svar fra Skat.dk hvis du ønsker at vide hvad omregistreringen vil koste dig. Sådan et bindende svar gælder i 3 måneder.

  3. Hej Betina
    Jeg er ved at købe en t3 syncro også og vil gerne vide lidt om hvad I måtte betale for at omregistrere syncroen fra gule plader til personbil. Og hvad i betaler i vægtafgift pr år.
    Jeg havde tidligere i mange år en t3 benzin transporter så jeg kender de skønne biler, men ikke ift. omregistreringen.

    1. Hej Morten.
      Det bedste du kan gøre at bede om et bindende svar fra Skat.dk
      Som du nok ved er der ingen fast pris på sådan en omregistrering, heller ikke selvom det er samme model og årgang. Prisen for omregistreing afhænger af den aktuelle markedsværdi for de tilsvarende biler, som er til salg når skat laver vurderingen.

      Pt er vores syncro ikke på plader, da den står som et projekt. Men vægtafgiften ville være 14.000,- indtil den bliver veteran, derefter vil vægtafgiften falde til en 4. del.

  4. Halløj med dig

    Fed opslag du har lavet, ja det er en jungle det med bus/ camper / osv

    Stor selv insinuation hvor jeg overvejer at købe en rigtig bus, ombygge den til camper, vi er blevet en stor familie 6 Pers.

    Vil gerne have 6 sovepladser og 6 siddepladser på samme tid,
    Hvorfor, fordi alderen svinger fra 1 år og til 52 år, og vi går jo ikke i seng på samme tid.

    Ved der er flere der ombygger rigtige busser til sport…. eks heste og motor og har en lav afgift på det.
    Har forespurgt hos skat på en alm bus der ombygges til camper. Så er vægtafgift va. 35.000.- det syntes jeg er mange penge , der skal jo lige forsikring og vejhjælp til også , så en ca pris på 50.000.- — 55.000.- pr. År for at have den på plader….. det sys jeg er mange penge

    Har også tænkt en veteran men det er desværre kun – 25% så ca 26.000.- i vægtafgift …

    Så er i tænkeboks pt.

    Mvh poul

  5. Hej
    Ved du hvordan reglerne er for montering af seng I handicapbus? På gule plader med indregistreret som personbil

  6. Hej Bettina.
    Tak for dit gode og oplysende indlæg. I dit afsnit om personbil skriver du at man kan forhøre sig o sin synshal ift. den måde man har tænkt sig at indrette sin bil. Ved du om man kan risikere at ens bil bliver sendt til syn, eller skriver du det med henblik på at den skal kunne gå gennem et syn når tiden er til det?

  7. Hej Bettina

    Mange tak for vejledningen.
    hvad gjorde i med typegodkendelse i forbindelse med omregistreringen fra guleplader til hvideplader?

  8. Hej Bettina.

    Ved du hvordan det er hvis man køber en stor bus? Hvor meget man kan og må bygge om og om det kan betale sig?
    Min drøm er at kunne lave en db bus om til en autocamper/tiny House

    Mvh Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top