For noget tid siden greb jeg en mulighed som pludselig bød sig. Nemlig en mulighed for at låne den nye Suzuki Jimny.
Suzukii Jimny bygger videre på Suzukii’s tradition inden for små tre dørs firhjulstrækkere. Bilen er bygget på en stiv chassis ramme, og har en klassisk gearkasse med reduktionsgear. Dette giver Jimny uovertrufne køreegenskaber så snart den kommer væk fra asfalten. På mine ture rundt i det nordjyske har den kørt i militærets øvelses terræn. Kørt fra Hirtshals – Skagen, langs vestkysten , hvor den blandt andet krydsede en å uden problemer. Selv med en lille motor virker den ustoppelig og knokler bare på, og kravler over samtlige forhindringer jeg har udsat den for.
Med en klassisk firhjulstrækker opbygning kommer der også rustikke køreoplevelser så snart den kommer på landevej og motorvej. Jeg oplevede en tilpas march hastighed ved max 110 km/t. Køres der hurtigere end det bliver den lille benzin tank hurtigt tømt, da bilen kører med høje omdrejninger
For de fleste kan Jimny’en virke en smule ufornuftig. Men er du et rigtigt friluftsmenneske er denne bil helt ideel. I en tid hvor der sprøjtes en masse småkedelige SUV’er ud, er det fedt at Suzuki vælger at holde fast i den samme opskrift, som dens forgænger – En charmerende og ægte lille firhjulstrækker som spreder glæde til chauføfferen, og bringer en smil frem hos dem den passerer på dens vej.
Jeg er forelsket i den lille bil. Ikke fordi den er rummelig, eller hurtig. For det er den ikke. Men fordi det er den fedeste lille firhjulstrækker. En rigtig adventure bil. Hvis jeg ejede en Jimny så skulle jeg helt sikkert have et tagtelt på taget, og have bygget alternativt køkken i bagagerummet.
Jimny’en var udlånt af NO Jensen i Aalborg, og befinder sig nu der igen. Vi har nu pakket vores egen bil, og er nu på vej sydpå. Vi savner dog alt det udstyr som var i Jimny’en. Blandt andet aircondition, servostyring og fartpilot…
Læs mere om Suzuki Jimny her