Jeg får flere henvendelser omkring hvilke forholdregler jeg har gjort mig inden jeg begiver mig ud i naturen alene. Burde jeg det?

Jeg har dem ikke og tanken om at jeg måske burde, har ikke strejfet mig før disse henvendelser kom.

Det eneste jeg har været utryg ved de første mange gange jeg var afsted alene, var at jeg havde meget svært ved at nyde det. Jeg havde svært ved at nyde og acceptere stilheden. Jeg har aldrig været specielt vild med at være alene, og har det bedst i selskab med andre.

Men…

Jeg har lært at nyde og trives i stilheden. Jeg oplever endda at jeg i nogle tilfælde foretrækker det, og kan mærke at jeg har brug for det.

Forholdsregler – nej. Og jeg ved at disse spørgsmål kommer fordi jeg er en kvinde der drager alene i skoven på alle tidspunkter af døgnet.

Jeg ser og tror på det bedste i folk, og jeg frygter derfor ikke at jeg skal komme ud for en uheldig situation. Jeg har dog altid en mobil telefon med, dog også af den grund hvis jeg skulle komme til skade. Jeg arbejder både med ild, knive og økser når jeg er afsted, og ulykker hænder. Når det så er sagt skulle jeg mene at jeg har god mulighed for at skulle forsvare mig selv hvis uheldet skulle være ude og at nogle ville gøre mig noget ondt. Crazy knife and axe lady 😉

Det kræves ikke et specielt mod at tage af sted alene, dog mere tilvænning. Nyd det og kom afsted.

Smid gerne en kommentar om hvad dine tanker er i forbindelse med emnet.