Jeg elsker thai! Og det er altså på trods jeg ikke er særlig vild med stærkt mad. Ja jeg ved godt det ikke helt hænger sammen. Men man kan jo heldigvis selv bestemme hvor meget chili der skal i retten! 🙂
Jeg har længe drømt om at besøge Indien og den smukke anderledes natur de har og prøve alt den lækre mad af. Jeg siger det lige igen. Jeg elsker thai! Det er bare lækkert!
Jeg vil dele en lille lækker opskrift med jer som er min personlige favorit. Denne gang er retten ikke blevet lavet over bål, men over trangia. Det er ikke alle steder vi må lave bål i Danmark og derfor er vi også flittigt brugere af trangia. Til tider kan det være lettere og hurtigere at lave mad over en trangia, da man bedre kan styrer varmen og det ikke kræver så meget forberedelse. En ulempe ved mad over trangia er at du kun kan bruge en vis størrelse gryde og pande og kun kan lave en ting af gangen.
Men her kommer opskriften altså!
Gang Pet Beth Yang
- 300 g. kylling eller and
- 3 dl. kokosmælk
- 3 fede hvidløg
- 1 stk. ingefær
- chili
- 3 spsk. karrypaste
- 2 spsk. fiskesauce
- 1 stk. peberfrugt
- 3. gulerødder
- 1 tsk. sukker
- salt / pepper
- Ris + vand
Det er virkelig ikke ret mange ingredienser man skal bruge til den her ret, når man tænker på hvor meget smag og kraft der er i den! Mums.
Du starter med at svitse kylling/and af, og tilføjer derefter alle krydderier og karrypaste. Derefter tilføjes kokosmælk – lad det koge op og tilføj grønsager. Hvor møre dine grønsager skal være afhænger af hvor længe du lader dem koge i retten. Jeg kan godt lide at der er lidt bid i 🙂
Til retten spiste vi ris til.
Vi startede derfor med at lave selve thairetten da den er lettest at varme op og lavede altså risene til sidst.
Det smager så godt. Og så smager alt mad der er lavet uden for bare lige en tand bedre end mad der er lavet inden for!
Hvis du prøver opskriften af, så tag mig gerne på Instagram – så bliver jeg så glad ! 🙂