Om at acceptere – Del 1

Zenia Maltha i tarp
Tanker om friluftslivetLeave a Comment on Om at acceptere – Del 1

Om at acceptere – Del 1

Hvad laver jeg egentligt udover at være ude i naturen og hvordan kan jeg finde tiden til det? Det er et spørgsmål jeg ofte får stillet.

Jeg læser til sygeplejerske og jeg går på 4 semester. Selvfølgelig kan der ind i mellem være kortere dage end en almindelig arbejdsdag ville være, men største delen af tiden er mine dage lige så presset tidsmæssigt som alle andre der har fuldtidsarbejde + halvdelen af min uddannelse forgår i praktik som svare til et fuldtidsarbejde. Så helt ved siden af er jeg nu nok ikke.

Udover min skole, som vi alle sammen ved kun giver en udeboende SU er det nødvendigt for mig at arbejde ved siden af for at kunne betale min husleje. Det vil altså sige et studie på 40 timer om ugen og arbejde ved siden af på mellem 10-20 timer om ugen.

Jeg tror på at det hele afhænger af ens prioritering af hverdagen og weekenderne.

For at jeg kan gennemføre mine travle uger er det nødvendigt for mig at lave noget som gør at jeg kan koble hovedet af og slappe af. Når jeg er hjemme har jeg ofte dårlig samvittighed over at jeg ikke læser lektier eller rydder op/gør rent. Det er derfor sjældent jeg bare kan slappe af derhjemme. (det er helt sikkert også en ting jeg skal arbejde med og blive bedre til) men som det er lige nu igennem min studie tid, fungere det bedst for mig når jeg er aktiv og udendørs.

Er det ikke det, det gælder om? At finde noget vi værdsætter og som giver os overskud i hverdagen?

Jeg prioritere at komme ud i skoven, fiske, vandre og andre udendørs aktiviteter hver uge. Det giver mig overskud. Men hvad er det der giver dig overskud? Det er ikke sikkert det er de samme ting, og vi skal derfor huske ikke at sammenligne hinanden.

Jeg husker tydeligt da jeg var yngre at jeg havde en masse forestillinger om hvad jeg skulle lave og ikke skulle lave. Hvad jeg synes var fedt.

Men når det så egentligt kom til stykket, havde jeg en forestilling om at jeg også skulle lave alle disse ting som andre mennesker synes var fede. Jeg stressede mig selv og min hensigt med aktiviteterne havde derfor den modsatte effekt – jeg blev stresset og mistede mit overskud. Jeg har med tiden og alderen lært at acceptere hvad jeg helt præcist godt kan lide at lave. Og det nyder jeg.

Husker du at mærke efter, om du laver de ting du godt kan lide i en travl hverdag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top