I dette blogindlæg vil jeg tage dig med igennem 5 ud af 10 vandreruter i Danmark, som helt sikkert er værd at begive sig ud på!
Der er lidt for nybegynderen og noget for dem der gerne vil ud på en længere vandretur!
Jeg springer direkte ud i det, og så håber jeg at du får noget god inspiration fra min liste. Billederne er ikke kun fra de nævnte ruter, men blot nogle hyggelige vandrebilleder 🙂
HÆRVEJEN
- Fra Hirtshals til Padborg
- Ældste del fra Padborg-Viborg
- Korteste rute er 140 km.
- Delt op i 9 etaper, som alle kan ses på haervej.dk
- Vandrerute: Frederikshavn – Padborg (476,4 km)
- Vandrerute: Hirtshals – Padborg (493,7 km)
- Tager 17-18 dage alt efter tempo
Vandre- og cykelruten Hærvejen er en enestående dansk kulturvej, som krydser noget af Danmarks smukkeste natur, og man kommer igennem spændende og interessant information om Danmark.
Hærvejen er faktisk en rute som aldrig er blevet anlagt bevidst. Den opstod, for over 1000 år siden. Ja, dengang kan man faktisk godt sige at Hærvejen var Jyllands hovedvej. Sammenlignet med E45.
Inde på Hærvejen.dk kan man finde interaktive kort der beskriver hvor du kan sove, spise osv.
SKJOLDUNGESTIEN
Er en rute der er 40 km lang vandrerute. Ruten går igennem spændende historisk landskab. Hvis man vil går denne rute, skal man huske at flere af stederne er det ikke muligt at komme i kørestol eller barnvogn.
Den mest kendte og besøgte del af Nationalparken (med det lange navn Nationalpark-Skjoldungernes-Land) er måske selve vandrestien kaldet Skjoldungestien. På lange etaper er stien en decideret vandresti, mens den strækker sig mellem Hvalsø, (næsten) Lejre og så Roskilde. Vandrestien er i god stand og forholdsvist meget brugt
Skjoldungestien er faktisk en af de danske vandreruter som nu også har en officiel skræddersyet app til smartphone. Appen hedder “Nationalpark Skjoldungelandet”. Herinde finder du en masse nyttig information! 🙂
GENDARMSTIEN
Denne rute er 84 kilometer og går langs den dansk-tyske grænse. Den er opdelt i 5-etaper: Bjerg, tegl, krage, strand og mølle etapen.
Bjerg-etapen:
Går fra Padborg til Sønderhav. Længden på dette stykke er 15 km.
Tegl-etapen:
Går fra Sønderhav til Brunsnæs. Længden på dette stykke er 20,3km
Krage-etapen:
Går fra Brunsnæs til Gammelmark. Længden på dette stykke er 19 km
Strand-etapen:
Går fra Gammelmark til Høruphav. Længden på dette stykke er 19,2 km
Mølle-etapen:
Går fra Høruphav til Skovby og er det sidste stykke. Længden her er 10 km.
Denne rute kan man sagtens lave som en mini ferie her i Danmark, hvor du overnatter langs ruten. Hvis du vil læse mere om ruten kan du gøre det herinde på Gendarmstien.dk/da
ØHAVSSTIEN
Øhavsstien er en trampesti, som er 14 år gammel. Den er med sine 220 km. en af Danmarks længste vandreruter og måske endda landets bedste. Den er sindsygt smuk og man kommer igennem så meget forskelligt natur.
Grunden til at den hedder Øhavsstien, er fordi man vandre ved det smukke Sydfynske Øhav. Øhavet består af over 55 øer. Nogen er beboet og andre er ubeboet. Man kan faktisk vade ud til nogle af øerne, når der er lavvande.
Ruten er opdelt i 7 strækninger, som egenligt er hver sin vandrerute.
Ruten er en del af Fjällräven Classic.
TRÆKSTIEN
Trækstien er omkring 70 km. lang og går fra Silkeborg til Randers.
Man skal være meget opmærksom på hvordan vejret har været de kommende uger inden man vil gå denne rute. Den er OFTE oversvømmet. Der er nogle steder på ruten hvor der er blevet anlagt en gangbro, så man går hævet over vandet og ikke får våde fødder.
Undervejs på ruten er der kroer, så man kan nemt få et lækkert vild med god mad og en kold øl.
Ruten har en del gammel historie bag sig. Du kan booke en luksus vandretur med Østjysk Outdoor. Her går man fra Silkeborg til Bjerringbro, og overnatter på kro undervejs. Den del af ruten er 40km, man får alt forplejning undervejs og en masse nyttig viden!
Det var 5 ud af 10 vandreruter i Danmark som er værd at besøge denne sommer. Smid gerne en kommentar hvis du har spørgsmål 🙂