Vandretur med Østjysk outdoor

VandretureLeave a Comment on Vandretur med Østjysk outdoor

Vandretur med Østjysk outdoor

I Hobro ligger efter min mening den smukkeste 10-13 km vandrer rute i Jylland.

Selve ruten hedder Panoramaruten og går igennem Bramslev bakker. Navnet i sig selv sætter mine tanker og fantasi i gang da jeg forstiller mig at der i løbet af turen vil komme nogle udsigter med panorama udsyn. Og det skal jeg da lige love for at der gør. Det er den smukkeste rute jeg har gået i Jylland. Den er eventyrlig. Det går op, ned og ligeud så den ville kunne vandres af de fleste og bør nydes i et roligt tempo, så man også har tid til at smage på alle de lækre bær der findes på vejen. Hindbær, brombær og havtorn. Udover disse bær kan der samles uendelige mængder af enebær. Det er fantastisk. Alle disse dejlig ting kan selvfølgelig kun samles i en periode af året, og dette er i efteråret. Det er derfor min favorit tid at gå denne rute. Men skal også forvente at man får pulsen godt op nogle steder og derfor kan det være en fordel at du ikke går turen en dag der er 25 grader.

Ruten forgår igennem små stier som er omringet af buske og træer. Det giver virkelig en følelsen af at man går igennem et eventyrland flere steder på ruten.

Jeg var på vandretur med Østjysk Outdoor. Østjysk Outdoor afholder blandt andet vandreture på 10 km forskellige steder i Jylland og man slutter altid af med en lækker kage og kaffe til den gode udsigt.

Derudover kan man også komme på længere ture som f.eks. 20 km hvor man spiser og overnatter på kro. Det er sku da lækkert 🙂

Jeg kan klart anbefale jer at tage på en af de guidede vandreture rundt i Danmark. Der blev fortalt lidt historie igennem ruten og ellers ved de to guides der er med en masse om natur og området så man kunne bare spørge løs.

Vi var en 20-25 stk. afsted. Det var super fedt at vandre med andre vandre-glade mennesker.

Der kan købes billetter her til en vandretur eller to. Husk der er mange forskellige datoer så der er næsten ingen undskyldninger.

Hvis man ikke er så stærk i at vandre og synes det er svært at finde ud af hvilke støvler og hvordan man egentligt burde binde sine støvler korrekt, afholder de også noget der hedder, begynder kursus i vandring. Her får man rigtig meget nyttigt information og det kan klart anbefales bruge det som et skub i den rigtige vandre-retning. Kom afsted

Østjysk Outdoor udbyder altså lidt af hvert. Som noget helt nyt, som jeg helt klart vil deltage i, er sankekursus – naturensspisekammer. Jeg har siden jeg var barn været bange for at afprøve og spise af naturen. Hvad nu hvis det jeg spiste, var giftigt? Jeg kan huske en bestemt plakat jeg havde som barn hvor der stod en masse forskellige urter og planter som var giftige. Det er ikke til at se forskel!

Det er altså derfor en god ide at få mere viden inden for emnet sankning. Forstil dig at kunne lave diverse retter og så tilføje urter og planter fra naturen? Det ville sgu da være for fedt!

Jeg skal med – skal du?

Tjek deres facebook side ud og se alle de forskellige kursuser og datoer inden der er udsolgt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top